HUSET VED HAVET bygger på begejstring og beundring; begejstring over de eksotiske kulturer, vild og storslået natur og facinerende kunsthåndværk, og fulde af beundring for de kunsthåndværkere som laver enestående håndværk og kunst, selvom de lever med den cocktail af kriser som udgør livet på det afrikanske kontinent.
HUSET VED HAVET er en lille innovativ virksomhed med 15 års erfaring med handel, design, træning og produktion. Vi har base i det sydlige Afrika, tæt på metalarbejdere, kunsthåndværkere, kunstnere og de mange landsbyboere som fletter og væver i deres ledige timer.
VISIONEN
Vores kerneværdier guider vores arbejde og passion: Håndlavet med kærlighed, Naturlige materialer, Originalitet, Genbrug, Fair Trade.
Vores mission er, at bringe smukt, håndlavet og unik kunsthåndværk ind i hjem, samt at skabe nydelse i forskellighed og mangfoldighed – både i kunst og i mennesker. På samme tid at skabe økonomisk- og social værdi for kunsthåndværkere i isolerede egne af verdenen.
“Hvis vi ikke har kunsten, har vi ikke noget sted at være anderledes sammen “.…hørt i DR P1.
HVEM VI ER:
Vi er et hold af danske og zimbabweanske medarbejdere ved HUSET VED HAVET som siden 2005 har handlet med gode kvalitetsprodukter lavet af dygtige kunsthåndværkere og kunstnere fra det sydlige Afrika. Sammen køber, handler, udvikler, producerer, fragter, udstiller og sælger vi til butikker og i Danmark, Sverige, Tyskland, Holland, Italien og England.
Siden 2010 har vi samarbejdet med danske Fairtrade Designers, som er blevet vores ” in-house designers”.
KONTAKT
Telefon i Zimbabwe / Whats App: +264 777 224 987
Mail – info@husetvedhavet.dk
INSTAGRAM – housebytheseadk
CVR – 28 25 51 44
Adresse i Zimbabwe
HUSET VED HAVET
8 Burlington Road
Harare, Zimbabwe
Adresse i København
Sølvgade 13, 1. mf
1307 København K
HVAD VI GØR
HUSET VED HAVET er en lille innovativ virksomhed med 15 års erfaring med handel, design, træning og produktion på fair trade- og Global Compact principper.
Vi fokuserer på kunstneren, traditionen, inspiration og materialer i vores produkter og i historiefortællingen.
For at holde strømmen af kvalitetsprodukter, holder vi design- og produktion workshops og deltager og faciliterer udviklingsprojekter, der involverer organisatorisk kapacitetsopbygning, netværksarbejde og salg, produktdesign og fairtrade.
Det betyder blandt andet, at producenterne i det sydlige Afrika har en god fortjeneste på deres produkter og får mere end mindstelønnen for deres arbejde, arbejdsforholdene er over den lokale standard, deres børn går i skole, der ikke anvendes børnearbejde, produktionen er med omtanke for miljøet, og producenterne er inkluderet i organiseringen af produktion. Og vi handler direkte med producenterne – uden fordyrende mellemled.
Læs og vores projekter og samarbejdspartnere
PRODUKTER
Vores produkter passer ind i skandinavisk indretning og smag, med klare linjer og organiske former. Her en kort oversigt over vores udvalg og produkt funktioner:
- Funktionelt design – Designer Stones – vores egen produktion i samarbejde med skulptørere og designere
- Up-cycling af metal
- Klassiske Malawi Cane møbler
- Genbrugsglas, sandblæste glasvarer formet plader, praktiske skåle, stilfulde vinglas, fade og designer vaser
- Shona skulpturer – fra 2. generation unika skulpturer
- Delikat, hånddekorerede fajance brændt ved stentøjstemperatur
- Hånddekorerede tekstiler
- Den nyeste produktsortimentet, er vores Accessories – vores egen produktion i samarbejde med en zimbabweansk kunstner.
GLOBAL COMPACT OG FAIR TRADE
Adfærdskodekset (CoC), vi har med vores producerende partnere, er en aftale mellem os og vores leverandører, som pålægger en lang række krav, som leverandørerne skal leve op til. Kravene er ikke noget, vi har opfundet, men vi har valgt FNs Global Compact program og WFTO’s principper for Fair Trade. HUSET VED HAVET er medlem af Fair Trade Danmark og de største producenter er godkendte af Fair Trade Danmark. Hermed forpligtiger vi os til, at overholde de internationale Fair Trade principper.
UN Global Compact er baseret på de internationale menneskerettigheder, og standarderne inden for menneske-og arbejdstagerrettigheder, herunder konventioner og internationale aftaler om bæredygtig udvikling og bekæmpelse af korruption.
Det gennemføres i de følgende 10 principper:
Menneskerettigheder
1) HUSET VED HAVET, virksomheden bør støtte og respektere beskyttelsen af internationalt erklærede menneskerettigheder
2) HUSET VED HAVET skal sikre, at vi ikke medvirker til krænkelse af menneskerettighederne
Arbejdertager rettigheder og Fair Trade
3) Virksomheden vil fremme sunde og sikre arbejdsvilkår og betaling af en rimelig pris
4) Virksomheden skal opretholde foreningsfriheden og støtte gennemsigtighed og ansvarlighed
5) Virksomheden bør støtte afskaffelsen af alle former for børne- eller tvangsarbejde
6) Virksomheden bør støtte kapacitetsopbygning og udvikling og undgå produkter kopiering
7) Virksomheden skal eliminere diskrimination i arbejds- og ansættelsesforhold
Miljø
8) Virksomheden skal tage initiativ til at fremme en bæredygtig miljøforvaltning herunder naturforvaltning
9) Virksomheden skal tilskynde udvikling og spredning af miljøvenlige teknologier
Anti-korruption
10) Virksomheden bør modarbejde alle former for korruption, herunder afpresning og bestikkelse
You must be logged in to post a comment.